mandag den 15. september 2014

Platter?

Jeg leger lidt med tanken om en plattevæg...

Det er noget, jeg har haft lyst til at prøve af i nogen år (hvorfor jeg da også klatsamler blå platter), men der er aldrig nogen, der forstår mig, når jeg siger det. På en måde kan jeg godt forstå dem, for jeg er selv vokset op med en højtelsket mormor, der havde en spisestue med en plattevæg, hvor platterne hang på rad og række, fire rækker ned. Jeg har altid syntes, de havde en dejlig blå farve, men jeg ved også godt at de modemæssigt har været noget udskældte i en del år, men nu må det være på tide med en massiv renæssance, og jeg tror, det kunne se fedt ud - men nok ikke kombineret med Wiinbladplatterne med månederne, som skal hænge for sig selv.

Tendensmæssigt er platterne vist begyndt at snige sig ind i danskernes 'det er en ok ting'-holdning igen, formentlig godt hjulpet på vej af billeder som dette, der er fundet på Royal Copenhagens hjemmeside, men jeg synes alligevel det virker til, der er et stykke vej endnu før det helt kommer op at banke i forhold til fordums storhed i boligindretningsmoden.

Ja, jeg synes altså, det ser fedt ud. Bemærk mågestelstallerkenen i højre hjørne.
Selvom plattevægge vist stadig ikke er det, der fylder mest i de ganske, danske hjem, er der i de seneste år del mennesker, der er begyndt at grave arveplatterne fra forældre/bedsteforældre frem fra gemmerne og bruge dem på julebordet til risalamande og forret til julefrokost, og kigger man på motiverne, synes jeg, det bestemt heller ikke er svært at se, hvorfor de egner sig særdeles godt til dette også. 

Jeg synes, det er rigtig fedt, at folk igen tør bruge platterne og nytænke deres funktion, for ikke kun synes jeg, den historiske tilblivelse af juleplatterne er spændende, de er også et stykke dygtigt fremstillet håndværk.

Jeg kan godt lide spillet mellem juleplatten og det moderne julebord.
 Billede hentet fra RC's hjemmeside.
Historien bag juleplatterne
Den første juleplatte, der kom i år 1895, hed 'Bag frostne Rude' og forestillede København set igennem en masse iskrystaller. Opfinderen af platterne var Harald Bing, der, som bekendt, er den ene halvdel af Bing&Grøndahl. Harald Bing var jøde og holdt i sagens natur derfor ikke selv jul, men han havde fingeren på pulsen i forhold til datidens samfundstendenser og dyrkede dem og danskhed, siden hans familie nogle generationer tidligere var flyttet til landet.

Dengang var porcelæn ikke tilnærmelsesvis så billigt som i dag (og selv i dag koster en juleplatte 599.- fra fabriksny), hvorfor firmaer som Aluminia, der var samtidig, i dag er mest kendt for fajance, der - ironisk nok - var en slags fattigmandsporcelæn, idet denne lertype ikke var nær så holdbar. Der var i gamle dage en juletradition om, at herskabet gav tyendet en tallerken eller skål med godter og nær disse var spist, blev disse ofte hængt op på væggen i de små tjenestefolkkamre som dekoration. Men denne tradition i baghovedet er det nemt at forstå, at juleplatterne efterhånden blev sådan en success, at andre firmaer også meldte sig på banen.

I 1908 producerede Royal Copenhagen deres første juleplatte, der hed 'Maria og Barnet'. Hvor Bing&Grøndahls platter ofte var, og er, meget poetiske og julede, er Royal Copenhagenplatterne, med den karateristiske ramme om motivet, ofte dem, der refererer til danske traditioner og motiver fra Danmark,

I 50'erne og 60'erne var der mange, der købte platter, idet man så dem som en slags kunstinvestering, men i 70'erne blev det uhipt at hylde borgerlige dyder og de traditionelle værdier, og derfor skubbede flipperværdierne plattemoden til side.

I dag produceres begge platteserier stadig og selvom de i en lang årrække har haft trange kår herhjemme, sælges de stadig i store stimer til udlandet, hvor de blandt andet er meget populære i Amerika og Japan.



Moderne juleplatter
Juleplatterne der laves i dag står ikke tilbage for dem, de lavede før i tiden motivmæssigt, synes jeg. Motiverne er stadig meget stemningsfulde og julede, og når der følger en beskrivelse med, som den til i år (se nedenfor), bliver julestemningen altså næsten ikke mere rendyrket.


Efter en herlig dag på kælkebakken er børnene og deres hund på vej hjem. Tusmørket har sænket sig, men den store klare stjerne lyser op, så de nemt finder vej gennem det eventyrligt smukke vinterlandskab. Motivet er nr. 120 i rækken, tegnet af den danske kunstner Jørgen Nielsen, og pryder både platte, klokke og dråbe.


Har I mon platter i jeres indretning?

Tak fordi du læste med :) Husk at lægge en kommentar.

2 kommentarer:

  1. Jeg har SÅ mange platter, både juleplatter og mors dags platter som jeg har arvet efter min farmor og min mands bedstemor (tror jeg har 50) derfor også mange gengangere. Men vi spiser rent faktisk af dem hele året rundt :)
    Jeg er vild med idéen om en utraditionel platte-væg, men vil aldrig få min mand med på den desværre. Go for it!!

    SvarSlet
  2. Ej, hvor dejligt at bruge dem til dagligt! :) Jeg kan forestille mig, hvor hyggeligt et præg, de må gøre på bordet i jeres dagligdag.
    Det med plattevæggen skal så absolut prøves - jeg skal bare have flere platter for at kunne gennemføre projektet. ;)

    SvarSlet

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at kommentere på min blog! :)

- Katrine.