søndag den 29. juni 2014

It's pesto time

En af de ting, jeg holder meget af om sommeren er at lave dressinger og pesto, og i dag blev det altså tid til at lave den første portion pesto i år.


Jeg er så heldig at have voldsomme mængder basilikum til rådighed (det er fantastisk taknemmeligt at have i et drivhus), og det er utrolig lækkert at smække friskplukket basilikum ned i en blender til de andre ingredienser og så kort efter have den lækreste pesto til rådighed.


Det er ret nemt at lave og kræver kun ingredienserne samt en blender.

Som med alle gode opskrifter er denne dog kun vejledende, da smag og behag kræver, at man smager til undervejs.

- Et ordenligt bundt friske basilikumblade (mindst, hvad der svarer til to af de store bundter fra supermarkederne)
- 8 spiseskefulde olivenolie
- Cirka 4-6 gode fed hvidløg (muligvis mere eller mindre. Smag til undervejs)
- Saften fra 1 citron (eller 1,5. Det klæder nemlig parmasanosten og pinjekernerne godt med modspil fra citronens syre)
- Cirka en hel parmasanosteblok (de der trekantede)
- To poser pinjekerner
- Salt (to små teskefulde)

Pinjekernerne ristes på en pande, inden de puttes ned til resten af ingredienserne. Blandingen blendes godt igennem og smages til med salt.

Mums - og velbekomme! :)


onsdag den 25. juni 2014

Rice Rice Rice

Jeg er helt tosset med melaminkrusene og skålene fra det danske firma Rice. Når man, som jeg, er vokset op i 90'erne og kun ganske svagt husker 80'ernes farver, er det simpelthen så utrolig tiltalende med mønstre og farver - og gerne mange af dem! Når det er vinter, elsker jeg at drikke af dem, fordi de giver farver i hverdagen i en farveløs årstid og om sommeren er de lige i øjet!

Oveni hatten synes jeg, de passer rigtig godt med mit retrostel, men det er selvfølgelig bare en ekstra bonus.

For mit vedkommende startede det for et par år siden med et par krus i julegave og så er det gået skridt for skridt derfra. Jeg har lige tilføjet to til samlingen som desværre ikke kan købes i butikkerne mere (og heller ikke på Rices hjemmeside) så dem måtte jeg finde på en engelsk hjemmeside, der handler om at hjælpe børn med epilepsi.

Jeg vil gerne lægge et godt ord ind for, at man slår et smut forbi og støtter dem ved enten at donere eller købe noget på deres hjemmeside. Det føles virkelig dejligt at man, når man alligevel køber en ting, støtter et godt formål ved samme lejlighed.

http://www.thedaisygarland.org.uk/merchandise-shop-for-the-aid-of-epileptic-children 

Jeg er efterhånden ved at have en ganske pæn samling af krusene, så det må nok være skålene, jeg nøjes i fremtiden. Altså, måske - ikke?

Her er min samling af Ricekrus.




Dette krus er jeg særlig vild med

Disse to var mine to første

søndag den 22. juni 2014

Kender I det...

Kender I det der med, at man pludselig får et behov?

Jeg har pludselig fået behov for mågestel. Jeg var med min veninde i butikker for et stykke tid siden og vi vovede os ned i byens antikbutik - en lille smule usikre, fordi vi ikke vidste, om det ville være specielt os-venlige priser (altså velvidende, at der var tale om en antikbutik og ikke en genbrugsbutik).

Og nu har jeg fået behov for at eje mågestel. Jo mere jeg tænker over det og jo mere jeg kigger på billeder af det online, synes jeg, det er virkelig fint. Det er ligesom om, det både giver mening i forhold til min kærlighed for blåt porcelæn og for fugle, så jeg er ret sikker på, jeg skal til at kigge efter servicedele. Åh, drømme drømme drømme!


I øvrigt... Er der nogen, der ved noget om, hvordan man syer et vattæppe? Jeg har ikke sidder bag en symaskine siden jeg var 12, men jeg har pludselig fået lyst til at sy et eller andet - muligvis inspireret af at være med på sidelinjen i håndarbejdstimerne nede på skolen.

tirsdag den 17. juni 2014

Så blev københavnerskabet færdig

Så er mit smukke københavnerskab endelig færdig og nu mangler det kun at blive hængt op. Jeg er blevet rigtig glad for resultatet, selvom det endte med en hvidlig nuance, hvilket jeg slet ikke havde regnet med.




Tænk, at den startede med at se sådan her ud...




tirsdag den 10. juni 2014

Hyldeblomstsaft, opskrift og overtro

Så blev det tid til årets hyldeblomstdrikbrygning :) 

Jeg eeeeeelsker hyldeblomstdrik men jeg elsker til gengæld næsten ligeså højt at lave det (ikke mindst fordi det indebærer en hyggelig biltur med mine forældre til vores meget hemmelige plukkested). 

Det er super nemt at lave og er pragtfuldt at have i fryseren, så man kan tage en pose op en varm sommerdag (ligesom i dag, hvor det har været over 30 grader varmt), og så drikke den som en slags saftevandskoncentrat i for eksempel danskvand eller hvidvin. 

Jeg synes, der er noget magisk ved det, at man kan plukke blomster af en busk og så, ganske få dage senere, har man en superlækker, økologisk sommerdrik. 



Hyldetræet
Hyld, Sambucus nigra er en såkaldt anthropochor, altså en plante der vokser i nærheden af menneskers boliger, for eksempel i haver, ved marker og på møddinger. Der vokser godt nok vild hyld i Danmark, men idet der er mennesker eller menneskepåvirket natur over hele landet, er den ganske svær at støre på.
Siden før-kristen tid har hylden været hellig og været tillagt utallige gode egenskaber. Desuden var hylden navnlig på Sjælland og i Sydsverige et såkaldt værnetræ. Det vil sige et træ, der forhindrede ildebrand, sygdom, død og anden ulykke i hjemmet. Uden at have belæg for denne udtalelse, går jeg ud fra, det er derfor man siger, der altid skal være en hyld på gårdene. 

Men kunne hylden beskytte en husstand kunne den også nedkalde ulykker over hjemmet, hvis man gjorde den fortræd. For i hylden boede Hyldemor (oprindeligt den fællesgermanske gudinde, Freja). 

Afhuggede man grene eller måske ligefrem fældede den, gjorde man Hyldemor så vred at hævn var uundgåelig, men da hylden blev anvendt som medicin, til saft, garnfarvning, træarbejde, legetøj samt musikinstrumenter måtte man jo af og til tage af træet. Hyldemor måtte derfor formidles og man skulle derfor først fremsige en remse som denne, inden man tog af træet:


"Hyldemor, giv mig noget af dit træ,
så vil jeg give dig noget af mit igen
"


Opskrift
40 hyldeblomstskærme (de grove stilke klippes af)
3 økologiske citroner
1 kg rørsukker
500g almindeligt sukker
40g citronsyre (eller vinsyre)
2 liter spilkogende vand

Man kan bruge brun farin i stedet for sukker og rørsukker. Så bliver drikken mørkere. 



40 blomsterskærme plukkes. Det er en god idé at tage de store.


De øvrige ingredienser


Blomsterne klippes af og de afklippede stilke smides ud



Ingredienserne placeres i et dejfad...




... og overhældes med kogende vand. Mums! Efter at have trukket i 3-4 dage, er saften færdig og kan drikkes i blandingsforhold 1-4.