En rigtig glædelig jul

Jeg vil lige ønske jer, der måtte læse med, en rigtig glædelig jul med en stor tak for i år, der blev mit første år som blogger.

Mange tak for hver gang, I har læst med og tak for kommentarer, der er blevet lagt undervejs. Det har varmet og varmer stadig rigtig meget. :)

Kærlig hilsen Katrine

Stumpemarkedskønheder: del 2 - en gammel gris

I sidste indlæg skrev jeg om nogle af mine fund og nu kommer del 2 så af denne omgangs stumpemarkedseventyr.

Egentlig kunne jeg godt vise et billede af de fine retrobøjler, jeg købte i lørdags, men jeg vælger alligevel ikke at lade dette indlæg handle om dem, fordi jeg også gjorde et andet køb, som måske i virkeligheden er det køb, jeg er mest begejstret for.

I et gammelt afsnit af Skattejægerne, er Margit Damgaard-Lauritsen på besøg hos en dame, der vil sælge hende nogle ting. På et tidspunkt peger damen op på sin reol, hvor der står "en gammel gris", som hun selv udtrykker det. Hun beskriver derpå, hvordan den har stået i mandens bedsteforældres barndomshjem, hvor børnene måtte se på, men ikke røre, grisen og om, hvordan den altid har fået en rød sløjfe om halsen til jul.

Screenshots taget af mig

Screenshots taget af mig

Jeg har været fuldstændig forelsket i den gris, siden jeg så det afsnit af Skattejægerne og har tit tænkt på, hvor helt utroligt charmerende den var i udtrykket, fordi den var så naturalistisk i udtrykket på sådan en rigtig gammel måde.

Og så var den der pludselig. På stumpemarkedet. Den gamle gris.

Min fine, gamle grisebasse :)

Jeg må sige, at jeg er ret begejstret for dette køb, for selvom den naturligvis ikke er identisk med grisen fra Skattejægerne (de er jo trods alt lavet i ler og sandsynligvis i hånden), er det alligevel tydeligt samme type gris. Den har et par småskavanker form af nogle afslag, men i forhold til, at den muligvis er lavet omkring begyndelsen af 1900-tallet, er jeg egentlig ganske godt tilfreds. I dette tilfælde synes jeg egentlig bare, det er en del af figurens rustikke charme. 

Det er en gammel sparegris og af den type, der er tænkt til at skulle 'slagtes', når pengene skal bruges - men det bliver denne lille grisebasse aldrig! 

Om den får en rød sløjfe om halsen til jul... Det må vi vente og se :)

Tak fordi du læste med – husk at lægge en kommentar! J

Stumpemarkedskønheder: del 1

Så har jeg været et smut på stumpemarked. Atter engang var det super hyggeligt og denne gang var det både med min mor OG begge mine mostre under armen. Ikke kun var det en meget vellykket 'the more the merrier' situation; det var også meget lærerigt, fordi de ved og genkender ting, som jeg ikke kender til, men også fordi de er en del mere erfarne i at prutte priser end jeg er.

Jeg ved selvfølge godt at priserne på et loppemarked er sat efter at de skal pruttes ned, men derfor synes jeg alligevel det kan være svært at stole på, at man ikke er uhøflig, når man vil forhandle prisen - fordi man jo så nødigt vil skambyde folk.

Nå, det korte og det lange er, at jeg kom hjem med nogle virkelig skønne ting. I får lige to af tingene her. Gemmer resten til næste indlæg. :)

Den første ting, jeg vil nævne, er denne kaffedåse. Jeg plejer at købe Karat kaffe og genkendte derfor logoet fra kaffeposen derhjemme, men til min overraskelse står der Solo Kaffe på dåsen, som i øvrigt lader til at være svensk. Jeg formoder, at der er sket en fusion af firmaer, hvor man har taget logoet fra det ene firma og navnet fra det andet... Eller hvad?

Min nye kaffedåse

Sammenligning af de to logoer

Så købte jeg denne smukke vase, som efterfølgende også har krævet et mindre detektivarbejde for at finde frem til et ophav. Jeg købte den i den tro, at der var tale om en Aluminiavase, men da jeg kom hjem, så bunden sådan her ud.

Jeg postede et billede af stemplet på Royal Copenhagens officielle facebookside, men de var ikke til spor hjælp (ikke, at jeg øvrigt ellers er det fjerneste imponeret af den facebookside, der helt tydeligt drives af marketingfolk og ikke af fagfolk). Jeg forsøgte mig derpå med at undersøge forskellige Aluminia-logoer gennem tiden og kom frem til denne glimrende hjemmeside, der opklarede mysteriet om min julevases ophav. Den er nemlig, ganske som jeg i første omgang troede, en kunstfajance-Aluminiavase, der stammer fra 1927/1928.

Mycket sejt og ikke noget dårligt køb for 375. :)


Tak fordi du læste med. Husk at lægge en kommentar :)

Den sødeste L - og hans mor

I et tidligere indlæg, skrev jeg om de Lyngbyaskebægere, jeg havde købt og om, hvor fine de er samt hvordan gamle ting også er historiske dokumenter fra en svunden tid. Og nu er jeg her igen med de askebægere, selvom jeg jo slet ikke ryger.

Denne gang har jeg fået et som gave. Den søde, dejlige L og forældre var her i weekenden i genbrug, hvor de fandt dette smukke eksemplar til mig - vistnok temmelig billigt, endda. Prøv lige at gætte, hvad den kostede dem...! 3 kroner!!!

Det yndige askebæger med guldkant og blomster

Close-up af blomsterdekorationen

Som man kan se på bagsidestemplet, er askebægeret fra perioden 1949-1961

Jeg sidder lige nu og overvejer, om den mon skal agere kalenderlyseholder om et par uger. Jeg tror, det kunne blive ret flot. :) I hvert fald tusind tak til L og hans søde mor for at tænke på mig  :)

Tak fordi du læste med :) Husk at lægge en kommentar nedenfor. 

Så er det tid...

...til Stumpemarked igen.

Vi er nu kommet til et tidspunkt på året, hvor loppesæsonen er gået på vågeblus, så det bliver rigtig dejligt at komme afsted. Egentlig skulle jeg havde været afsted med min veninde, men hun har meldt afbud, så det bliver nok med Muti under armen - hvilket dog bestemt heller ikke er dårligt. 

Ting, jeg vil kigge efter

- Bjørn Wiinblad

- Erik Kold

- Blå Colditz

- Dalle Valle fugle (hvorfor skal de være så latterligt svære at finde?!)

- Ting til min nyopstartede RC samling. Altså, til en rimelig pris, forståes. 

Skal du også afsted?

Tak fordi du læste med. Husk at lægge en kommentar :)

Min RC samling: It's like an addiction

Som beskrevet i et tidligere indlæg, er jeg begyndt at samle på Royal Copenhagen-porcelæn.

Det er kommet snigende over et stykke tid, egentlig flere år, men her for et par måneders tid siden tog jeg skridtet og besluttede mig til at nu skulle jeg til at samle på RC service.

Jeg har været meget i tvivl om, hvilke(t) stel, jeg skulle vælge (nyt eller gammelt, sort eller blåt), men jeg er landet på at min 'primære servicesamling' skal bestå af blåt stel, der stadig produceres. Jeg er stadig ret begejstret for flere at de gamle stel, men i forhold til alle mine retroting, er det egentlig også rart at samle på noget, der forener de historiske og tidsløse elementer med noget meget moderne.

Ting som tallerkener og så videre er jeg endnu ikke den lykkelige ejer af, men samlingen tæller pt disse ting:

To små udgåede skåle fra Riflet Signaturserien, som jeg har et blødt punkt for, og et ovnfast fad i blå Mega Mussel. På grund af stemplet synes jeg lidt, at de to serier hænger ret godt sammen og der er alligevel åbnet op for at kunne lave Mix and Match, hvilket er det bedste koncept nogensinde, når man er så vægelsindet som jeg er.

Derudover har jeg netop købt tre Contrastkrus til en fjollet billig pris på nettet i pink, som er en udgået farve.

Jeg glæder mig meget til at få dem i posten og tror, det kommer til at se ret fedt ud sammen med kombinationen af blå og lyserød. Jeg har et eller anden med den farvekombination for tiden og jeg har ellers aldrig været til lyserød og desuden havde jeg jo egentlig tænkt mig, at jeg ville samle på én af hver. Til gengæld var tilbuddet for godt til ikke at slå til. Så må jeg jo se, om jeg beholder alle tre eller om der skal sælges videre på et tidspunkt.

Tak fordi du læste med :) Husk at lægge en kommentar :)

Kongelig porcelæn

Folk, der kender mig kan bevidne, at jeg er meget glad for porcelæn. Det er lidt en hobby og derfor har det også været en skamplet på min porcelænssamling, at den ikke har indeholdt et eneste stykke dækketøj i kongelig porcelæn! Altså, indtil nu.

Jeg har i lang tid drømt om kongeligt porcelæn men har vaklet rundt i, hvilken serie, man mon skulle samle på - man kan jo trods alt ikke samle på alle serier (eller kan man?) - så derfor er jeg aldrig kommet videre fra mine ukonkrete idéer om at der var mange pæne serier (både i nyt og gammelt) til rent faktisk at få ønsket mig dele.

Som så mange andre, har jeg også et ømt punkt for mega mussel og har flere gange overvejet frem og tilbage, om det mon skulle være den sorte, den mere klassiske blå eller derimod køre den helt clean og vælge rent hvidriflet. Jeg har i perioder (og indtil for nyligt) tænkt, at det skulle være den sorte fordi jeg simpelthen har så meget blåt i forvejen i alt mulig andet porcelæn, men det har ikke føltes helt rigtig i maven, for måske var det sorte i virkeligheden lidt for tidstypisk til mig? Så nu har jeg altså besluttet mig for den blå af de to ... hvilket jeg så har fejret ved at købe en skål i et helt tredje stel, som jeg i virkeligheden er mindst ligeså vild med. Nemlig Signatur.

Signatur er ikke blevet markedsført i samme grad som de andre ny(ere) RC stel og derfor er det heller ikke min følelse, at det står i ligeså mange hjem. Stelmæssigt er det noget mere råt og maskulint end de hvide og blomstrede stel og det tiltaler mig rigtig meget for tiden (selvom jeg dog har haft et godt øje til serien siden den kom frem i sin tid). Til min store ærgrelse er der ikke så mange dele i det som i de andre riflede serier, men så kan man jo heldigvis blande - hvilket jeg har tænkt mig.

Jeg kan godt lide den selvtillid, der ligger i at tage stemplet fra bagsiden og gøre det til dekorationen og jeg synes kontrasten mellem det "kongelige" og det rå er rigtig fed. 

Har du en 'kongelig' favorit?

Tak fordi du læste med! Husk at lægge en kommentar :)

En pakke i posten.

Jubii! Se, hvad jeg kom hjem til i dag i posten. Jeg blev bare så begejstret!

For inde i pakken var denne bog...

 ... der indeholder de skønneste 1972'er illustrationer...

... og ikke mindst denne klassiker (som jeg alvorligt overvejer at pudse på et af mine håndværk og design-hold):

Er der nogen, der ved, om den er nem nok at sy for børn? 

Du ved, du er fagskadet, når...

Ja, jeg vil godt vedkende mig det... Jeg er nok lidt fagskadet. Jeg er dansklæreruddannet, min mor er sekretær gennem 30 år og min morfar var typograf af den gamle skole på en avis i sættekassetiden med blybogstaver. Så jo, stavefejl og grammatikfejl ER noget, jeg lægger mærke til. I det store og hele er det mig mindre vigtigt, når det ikke er i skoleregi og meningen desuden er forståelig - selvfølgelig laver jeg også selv trykfejl og lignende fra tid til anden. Jeg ved godt, stavning og grammatik falder nogle mennesker svært og det er bestemt ikke fordi, jeg ser ned på dem eller noget, ligesom det rager mig en høstblomst, om folk staver forkert på blogge og lignende.

MEN... Jeg kan altså ikke lade være med at synes, at det er enormt kikset, når butikker, offentlige steder, tekst-tv, aviser og virksomheder, der gerne vil virke professionelle, af uvisse årsager ikke har læst korrektur på publicerede produkter. De virker 'mindre seriøse' på mig og min agtelse for virksomheden falder altså en lille smule. Sorry! Det er helt igennem fair og i orden ikke at være en haj til retstavning... Men jeg kan altså ikke forstå, at man så ikke får andre til at læse teksterne igennem, inden man som virksomhed bruger (mange?) penge på at få ting trykt.

Dårlig retskrivning på offentlige steder irriterer mig. Sådan er jeg nu så gammeldags.

Offentlig toilet i Århus. Måske var det på tide med nogle nye klisterbogstaver?

STORT skilt foran Kvickly i HerningCentret for ganske få dage siden...

Skilt for en måneds tid siden i Bilka Herning... Det er ikke bær, jeg tør spise!

Her i weekenden blev jeg så irriteret, da jeg sad og læste en reklamefolder fra Munkholm Zoo, at jeg (for at pointere, hvad jeg mente overfor L.) hev en blyant op fra tasken og rettede stavefejl.

Det var helt vildt - og jeg havde nok formuleret det hele anderledes!

Undskyld mig, men hvorfor er retskrivning i offentlig sammenhæng ikke noget, folk tager alvorligt mere?

Hverdagsglimt fra et travlt efterår...

Jeg er startet på nyt arbejde og har egentlig rygende travlt... Alligevel kommer der lige et blogindlæg med glimt fra min hverdag.

"Opklæbning forbudt"-skilte - der var klæbet på...?

Lækker mad ... sammen med L.

Dårlig humor, sammen med L. Altså, er jeg den eneste, der tænker den slags,
når jeg ser smør og makrelsalat, der ser sådan ud???

Bog fra bøgetræerne... Meget smukt og efterårsagtigt.

En tallerken fra skolens billedkunstlokale... Overvejer altså lidt,
om den mon skulle skiftes ud med en mindre retrofin én og reddes...?

Lækkerier fra mine forældres have... Mums!!

Platter?

Jeg leger lidt med tanken om en plattevæg...

Det er noget, jeg har haft lyst til at prøve af i nogen år (hvorfor jeg da også klatsamler blå platter), men der er aldrig nogen, der forstår mig, når jeg siger det. På en måde kan jeg godt forstå dem, for jeg er selv vokset op med en højtelsket mormor, der havde en spisestue med en plattevæg, hvor platterne hang på rad og række, fire rækker ned. Jeg har altid syntes, de havde en dejlig blå farve, men jeg ved også godt at de modemæssigt har været noget udskældte i en del år, men nu må det være på tide med en massiv renæssance, og jeg tror, det kunne se fedt ud - men nok ikke kombineret med Wiinbladplatterne med månederne, som skal hænge for sig selv.

Tendensmæssigt er platterne vist begyndt at snige sig ind i danskernes 'det er en ok ting'-holdning igen, formentlig godt hjulpet på vej af billeder som dette, der er fundet på Royal Copenhagens hjemmeside, men jeg synes alligevel det virker til, der er et stykke vej endnu før det helt kommer op at banke i forhold til fordums storhed i boligindretningsmoden.

Ja, jeg synes altså, det ser fedt ud. Bemærk mågestelstallerkenen i højre hjørne.

Selvom plattevægge vist stadig ikke er det, der fylder mest i de ganske, danske hjem, er der i de seneste år del mennesker, der er begyndt at grave arveplatterne fra forældre/bedsteforældre frem fra gemmerne og bruge dem på julebordet til risalamande og forret til julefrokost, og kigger man på motiverne, synes jeg, det bestemt heller ikke er svært at se, hvorfor de egner sig særdeles godt til dette også. 

Jeg synes, det er rigtig fedt, at folk igen tør bruge platterne og nytænke deres funktion, for ikke kun synes jeg, den historiske tilblivelse af juleplatterne er spændende, de er også et stykke dygtigt fremstillet håndværk.

Jeg kan godt lide spillet mellem juleplatten og det moderne julebord.
 Billede hentet fra RC's hjemmeside.

Historien bag juleplatterne

Den første juleplatte, der kom i år 1895, hed 'Bag frostne Rude' og forestillede København set igennem en masse iskrystaller. Opfinderen af platterne var Harald Bing, der, som bekendt, er den ene halvdel af Bing&Grøndahl. Harald Bing var jøde og holdt i sagens natur derfor ikke selv jul, men han havde fingeren på pulsen i forhold til datidens samfundstendenser og dyrkede dem og danskhed, siden hans familie nogle generationer tidligere var flyttet til landet.

Dengang var porcelæn ikke tilnærmelsesvis så billigt som i dag (og selv i dag koster en juleplatte 599.- fra fabriksny), hvorfor firmaer som Aluminia, der var samtidig, i dag er mest kendt for fajance, der - ironisk nok - var en slags fattigmandsporcelæn, idet denne lertype ikke var nær så holdbar. Der var i gamle dage en juletradition om, at herskabet gav tyendet en tallerken eller skål med godter og nær disse var spist, blev disse ofte hængt op på væggen i de små tjenestefolkkamre som dekoration. Men denne tradition i baghovedet er det nemt at forstå, at juleplatterne efterhånden blev sådan en success, at andre firmaer også meldte sig på banen.

I 1908 producerede Royal Copenhagen deres første juleplatte, der hed 'Maria og Barnet'. Hvor Bing&Grøndahls platter ofte var, og er, meget poetiske og julede, er Royal Copenhagenplatterne, med den karateristiske ramme om motivet, ofte dem, der refererer til danske traditioner og motiver fra Danmark,

I 50'erne og 60'erne var der mange, der købte platter, idet man så dem som en slags kunstinvestering, men i 70'erne blev det uhipt at hylde borgerlige dyder og de traditionelle værdier, og derfor skubbede flipperværdierne plattemoden til side.

I dag produceres begge platteserier stadig og selvom de i en lang årrække har haft trange kår herhjemme, sælges de stadig i store stimer til udlandet, hvor de blandt andet er meget populære i Amerika og Japan.

Moderne juleplatter
Juleplatterne der laves i dag står ikke tilbage for dem, de lavede før i tiden motivmæssigt, synes jeg. Motiverne er stadig meget stemningsfulde og julede, og når der følger en beskrivelse med, som den til i år (se nedenfor), bliver julestemningen altså næsten ikke mere rendyrket.

Efter en herlig dag på kælkebakken er børnene og deres hund på vej hjem. Tusmørket har sænket sig, men den store klare stjerne lyser op, så de nemt finder vej gennem det eventyrligt smukke vinterlandskab. Motivet er nr. 120 i rækken, tegnet af den danske kunstner Jørgen Nielsen, og pryder både platte, klokke og dråbe.

Har I mon platter i jeres indretning?

Tak fordi du læste med :) Husk at lægge en kommentar.

Nu med logo...

Så fik bloggen lige en ordentlig makeover, inklusiv et nyt logo. Hold da op, hvor var jeg egentlig også kørt surt i det gamle.

Tak for hjælpen, søde L.

Sensommerskønhed

Selvom det er en smule vemodigt at sommeren er ved at blive efterår, er der stadig megen skønhed at finde i naturen på dette tidspunkt af året. Både, hvad angår blomster og fugleliv, men mindst ligeså meget, fordi det er høste/syltetid. 

Se, hvad jeg fandt!

Krokus i september. Det tror jeg alligevel aldrig, jeg har set før!

Sensommerblomster :)

Høsttid :)

Hyldebærene er på det sidste, men de sorte bær pynter i naturen

Jordbær fra haven(!). Ja, i september!

Filippaæbler fra mine forældres have 

Drivhusskønheder :) Mums!

Jeg skal altså også lige vise denne her flaske (selvom det ikke er mit projekt). Synes bare, idéen er sjov.

Sortebærsnaps - som er færdig om to år!!!

Der er heldigvis stadig blomster på altanen. Og fugle :)

Nyder I også sensommeren?

Tak fordi du læste med! Husk at lægge en kommentar :)