Stumpemarkedskønheder: del 2 - en gammel gris

I sidste indlæg skrev jeg om nogle af mine fund og nu kommer del 2 så af denne omgangs stumpemarkedseventyr.

Egentlig kunne jeg godt vise et billede af de fine retrobøjler, jeg købte i lørdags, men jeg vælger alligevel ikke at lade dette indlæg handle om dem, fordi jeg også gjorde et andet køb, som måske i virkeligheden er det køb, jeg er mest begejstret for.

I et gammelt afsnit af Skattejægerne, er Margit Damgaard-Lauritsen på besøg hos en dame, der vil sælge hende nogle ting. På et tidspunkt peger damen op på sin reol, hvor der står "en gammel gris", som hun selv udtrykker det. Hun beskriver derpå, hvordan den har stået i mandens bedsteforældres barndomshjem, hvor børnene måtte se på, men ikke røre, grisen og om, hvordan den altid har fået en rød sløjfe om halsen til jul.

Screenshots taget af mig

Screenshots taget af mig

Jeg har været fuldstændig forelsket i den gris, siden jeg så det afsnit af Skattejægerne og har tit tænkt på, hvor helt utroligt charmerende den var i udtrykket, fordi den var så naturalistisk i udtrykket på sådan en rigtig gammel måde.

Og så var den der pludselig. På stumpemarkedet. Den gamle gris.

Min fine, gamle grisebasse :)

Jeg må sige, at jeg er ret begejstret for dette køb, for selvom den naturligvis ikke er identisk med grisen fra Skattejægerne (de er jo trods alt lavet i ler og sandsynligvis i hånden), er det alligevel tydeligt samme type gris. Den har et par småskavanker form af nogle afslag, men i forhold til, at den muligvis er lavet omkring begyndelsen af 1900-tallet, er jeg egentlig ganske godt tilfreds. I dette tilfælde synes jeg egentlig bare, det er en del af figurens rustikke charme. 

Det er en gammel sparegris og af den type, der er tænkt til at skulle 'slagtes', når pengene skal bruges - men det bliver denne lille grisebasse aldrig! 

Om den får en rød sløjfe om halsen til jul... Det må vi vente og se :)

Tak fordi du læste med – husk at lægge en kommentar! J

Stumpemarkedskønheder: del 1

Så har jeg været et smut på stumpemarked. Atter engang var det super hyggeligt og denne gang var det både med min mor OG begge mine mostre under armen. Ikke kun var det en meget vellykket 'the more the merrier' situation; det var også meget lærerigt, fordi de ved og genkender ting, som jeg ikke kender til, men også fordi de er en del mere erfarne i at prutte priser end jeg er.

Jeg ved selvfølge godt at priserne på et loppemarked er sat efter at de skal pruttes ned, men derfor synes jeg alligevel det kan være svært at stole på, at man ikke er uhøflig, når man vil forhandle prisen - fordi man jo så nødigt vil skambyde folk.

Nå, det korte og det lange er, at jeg kom hjem med nogle virkelig skønne ting. I får lige to af tingene her. Gemmer resten til næste indlæg. :)

Den første ting, jeg vil nævne, er denne kaffedåse. Jeg plejer at købe Karat kaffe og genkendte derfor logoet fra kaffeposen derhjemme, men til min overraskelse står der Solo Kaffe på dåsen, som i øvrigt lader til at være svensk. Jeg formoder, at der er sket en fusion af firmaer, hvor man har taget logoet fra det ene firma og navnet fra det andet... Eller hvad?

Min nye kaffedåse

Sammenligning af de to logoer

Så købte jeg denne smukke vase, som efterfølgende også har krævet et mindre detektivarbejde for at finde frem til et ophav. Jeg købte den i den tro, at der var tale om en Aluminiavase, men da jeg kom hjem, så bunden sådan her ud.

Jeg postede et billede af stemplet på Royal Copenhagens officielle facebookside, men de var ikke til spor hjælp (ikke, at jeg øvrigt ellers er det fjerneste imponeret af den facebookside, der helt tydeligt drives af marketingfolk og ikke af fagfolk). Jeg forsøgte mig derpå med at undersøge forskellige Aluminia-logoer gennem tiden og kom frem til denne glimrende hjemmeside, der opklarede mysteriet om min julevases ophav. Den er nemlig, ganske som jeg i første omgang troede, en kunstfajance-Aluminiavase, der stammer fra 1927/1928.

Mycket sejt og ikke noget dårligt køb for 375. :)


Tak fordi du læste med. Husk at lægge en kommentar :)

Den sødeste L - og hans mor

I et tidligere indlæg, skrev jeg om de Lyngbyaskebægere, jeg havde købt og om, hvor fine de er samt hvordan gamle ting også er historiske dokumenter fra en svunden tid. Og nu er jeg her igen med de askebægere, selvom jeg jo slet ikke ryger.

Denne gang har jeg fået et som gave. Den søde, dejlige L og forældre var her i weekenden i genbrug, hvor de fandt dette smukke eksemplar til mig - vistnok temmelig billigt, endda. Prøv lige at gætte, hvad den kostede dem...! 3 kroner!!!

Det yndige askebæger med guldkant og blomster

Close-up af blomsterdekorationen

Som man kan se på bagsidestemplet, er askebægeret fra perioden 1949-1961

Jeg sidder lige nu og overvejer, om den mon skal agere kalenderlyseholder om et par uger. Jeg tror, det kunne blive ret flot. :) I hvert fald tusind tak til L og hans søde mor for at tænke på mig  :)

Tak fordi du læste med :) Husk at lægge en kommentar nedenfor. 

Så er det tid...

...til Stumpemarked igen.

Vi er nu kommet til et tidspunkt på året, hvor loppesæsonen er gået på vågeblus, så det bliver rigtig dejligt at komme afsted. Egentlig skulle jeg havde været afsted med min veninde, men hun har meldt afbud, så det bliver nok med Muti under armen - hvilket dog bestemt heller ikke er dårligt. 

Ting, jeg vil kigge efter

- Bjørn Wiinblad

- Erik Kold

- Blå Colditz

- Dalle Valle fugle (hvorfor skal de være så latterligt svære at finde?!)

- Ting til min nyopstartede RC samling. Altså, til en rimelig pris, forståes. 

Skal du også afsted?

Tak fordi du læste med. Husk at lægge en kommentar :)