Stumpemarkedskønheder: del 2 - en gammel gris

I sidste indlæg skrev jeg om nogle af mine fund og nu kommer del 2 så af denne omgangs stumpemarkedseventyr.

Egentlig kunne jeg godt vise et billede af de fine retrobøjler, jeg købte i lørdags, men jeg vælger alligevel ikke at lade dette indlæg handle om dem, fordi jeg også gjorde et andet køb, som måske i virkeligheden er det køb, jeg er mest begejstret for.

I et gammelt afsnit af Skattejægerne, er Margit Damgaard-Lauritsen på besøg hos en dame, der vil sælge hende nogle ting. På et tidspunkt peger damen op på sin reol, hvor der står "en gammel gris", som hun selv udtrykker det. Hun beskriver derpå, hvordan den har stået i mandens bedsteforældres barndomshjem, hvor børnene måtte se på, men ikke røre, grisen og om, hvordan den altid har fået en rød sløjfe om halsen til jul.

Screenshots taget af mig

Screenshots taget af mig

Jeg har været fuldstændig forelsket i den gris, siden jeg så det afsnit af Skattejægerne og har tit tænkt på, hvor helt utroligt charmerende den var i udtrykket, fordi den var så naturalistisk i udtrykket på sådan en rigtig gammel måde.

Og så var den der pludselig. På stumpemarkedet. Den gamle gris.

Min fine, gamle grisebasse :)

Jeg må sige, at jeg er ret begejstret for dette køb, for selvom den naturligvis ikke er identisk med grisen fra Skattejægerne (de er jo trods alt lavet i ler og sandsynligvis i hånden), er det alligevel tydeligt samme type gris. Den har et par småskavanker form af nogle afslag, men i forhold til, at den muligvis er lavet omkring begyndelsen af 1900-tallet, er jeg egentlig ganske godt tilfreds. I dette tilfælde synes jeg egentlig bare, det er en del af figurens rustikke charme. 

Det er en gammel sparegris og af den type, der er tænkt til at skulle 'slagtes', når pengene skal bruges - men det bliver denne lille grisebasse aldrig! 

Om den får en rød sløjfe om halsen til jul... Det må vi vente og se :)

Tak fordi du læste med – husk at lægge en kommentar! J