søndag den 2. februar 2014

Min fine æbletallerken

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er frygtelig glad for retroporcelæn med farven blå i mønsteret. Min første tallerken i min retrosamling er dette vidunder, som min moster faktisk fandt til mig, en dag vi besøgte Brugtvareterminalen i Viby. Der var kun den ene og derfor skyndte vi os at hapse den. Jeg var - og er stadigvæk - fuldstændig forelsket i den og synes bare, den er sindssyg fin både med og uden mad på. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg er mest vild med den firkantede, men alligevel runde form eller motivet, men jeg nyder det meget hver gang, jeg kan sætte denne tallerken på bordet. 

Den fine Rörstrandtallerken


Mærket på bagsiden af tallerkenen viser, at serien hedder Eden


Se lige, hvor fin den er med aftensmad på!