onsdag den 29. oktober 2014

Min RC samling: It's like an addiction

Som beskrevet i et tidligere indlæg, er jeg begyndt at samle på Royal Copenhagen-porcelæn.

Det er kommet snigende over et stykke tid, egentlig flere år, men her for et par måneders tid siden tog jeg skridtet og besluttede mig til at nu skulle jeg til at samle på RC service.

Jeg har været meget i tvivl om, hvilke(t) stel, jeg skulle vælge (nyt eller gammelt, sort eller blåt), men jeg er landet på at min 'primære servicesamling' skal bestå af blåt stel, der stadig produceres. Jeg er stadig ret begejstret for flere at de gamle stel, men i forhold til alle mine retroting, er det egentlig også rart at samle på noget, der forener de historiske og tidsløse elementer med noget meget moderne.

Ting som tallerkener og så videre er jeg endnu ikke den lykkelige ejer af, men samlingen tæller pt disse ting:



To små udgåede skåle fra Riflet Signaturserien, som jeg har et blødt punkt for, og et ovnfast fad i blå Mega Mussel. På grund af stemplet synes jeg lidt, at de to serier hænger ret godt sammen og der er alligevel åbnet op for at kunne lave Mix and Match, hvilket er det bedste koncept nogensinde, når man er så vægelsindet som jeg er.

Derudover har jeg netop købt tre Contrastkrus til en fjollet billig pris på nettet i pink, som er en udgået farve.


Jeg glæder mig meget til at få dem i posten og tror, det kommer til at se ret fedt ud sammen med kombinationen af blå og lyserød. Jeg har et eller anden med den farvekombination for tiden og jeg har ellers aldrig været til lyserød og desuden havde jeg jo egentlig tænkt mig, at jeg ville samle på én af hver. Til gengæld var tilbuddet for godt til ikke at slå til. Så må jeg jo se, om jeg beholder alle tre eller om der skal sælges videre på et tidspunkt.

Tak fordi du læste med :) Husk at lægge en kommentar :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at kommentere på min blog! :)

- Katrine.