søndag den 30. marts 2014

Stumpemarked - part 2

Så har jeg været til stumpemarked... Og det var - som forventet - super fedt!! Dog var det lidt sjovt, at ting, der var massevis af sidste gang, nu næsten ikke var til at opstøve. Jeg fandt kun et sted, der havde Bangholm keramik og ikke til priser, jeg ville være med til (kvaliteten taget i betragtning, især) og mængden af mit elskede Picknikstel fra Danild glimrede også ved sit fravær (jeg kunne næsten ikke finde noget). Dog var det en super god tur alligevel og jeg fik købt SÅ meget guld til meget små priser! :) Jeg købte Picknikstel (den smule, jeg fandt - næsten), en hjertelysestage og lidt andet. Ikke noget Bjørn Wiinblad, dog. 


En ting, jeg havde besluttet mig at lede efter, og som jeg fandt, er en amagerhylde. Den stod og balancerede på kanten af en stand og er ubetinget en af de grimmeste amagerhylder, jeg nogensinde har set. Damen, der havde standen, havde spraymalet den sølvfarvet(!) med en meget lowlife, billigt udseende sølvspray (sen 90'er-looket er komplet) og mente, at man jo også kunne spraymale den i andre smarte farver...! Jeg har sjældent skammet mig så meget over at gå med noget, jeg har købt, under armen... Til gengæld var den ret så billig og jeg tror virkelig, den bliver fin efter en mindre makeover!


Er den ikke bare hæslig? Det er den i hvert fald i virkeligheden!

I et hjørne fandt jeg den fedeste stand, hvor der stod en super sød pige, som nok har været min alder. Hun havde kun fede 70'er retroting og jeg kunne virkelig have købt mig fattig der! Det første, jeg spottede, var to dybe tallerkener i Blå Colditz, som jeg fik til 25 kroner for to - JA TAK! :) Men hvad endnu mere skønt er, at jeg også fik fingrene i dette skab!!


MIT københavnerskab! : D

Jeg har virkelig ønsket mig et i længe og jeg havde troet, jeg enten aldrig skulle have et eller måtte ud i at betale dyre domme for et på nettet. 350 kroner skulle jeg af med - det er seriøst en god pris! Jeg glæder mig simpelthen sådan til at komme i gang med at istandsætte. Gad vide, hvordan den ender med at se ud!



Mine to nye projekter udenfor Messecenteret


Næste Stumpemarked er: 15-11-2014... Jeg glæder mig allerede!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at kommentere på min blog! :)

- Katrine.