søndag den 9. marts 2014

Orange skåle

Se lige min smukke, fine skål, som er fundet hos min allermest yndlingsgenbrugsbutik! Jeg vidste bare, jeg skulle have denne her skål, da jeg så den. Er den ikke bare pragtfuld? Ikke en skramme, rimelig billig og bare så smuk! Jeg er totalt forelsket i den og bruger den særdeles flittigt! Mønsteret er simpelthen så hamrende flot og jeg er også temmelig vild med selve skålens form. Jeg vil skyde den til at være cirka 25 cm i diameter.






Orange skål nummer 2 i dette indlæg er vel strengt taget noget i mellem en skål og et lille fad. Det er nemlig min orange krenit-dims, som pryder møblet i min gang og som jeg har erhvervet mig til Stumpemarked i Herning, efter at have pruttet den godt og grundigt ned i pris. Jeg mener ikke, der laves krenitting i denne form mere og den er i hvertfald tilbage fra da de blev produceret før i tiden - og dermed altså ikke fra Normann. Jeg synes, den er super fin. :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at kommentere på min blog! :)

- Katrine.