torsdag den 24. juli 2014

Kys frøen

Så blev det tid for kapitel to i mit Ritzenhoff-eventyr. Jeg kunne nemlig ikke dy mig og måtte altså lige købe et par af de små, fine snapseglas. En samling (til!) er dermed grundlagt og jeg er virkelig forelsket i den. Jeg elsker, at den forener design med farver, skævhed og humor og jeg synes, det er så befriende med ting, der netop er sådan uden at gå på kompromis med kvalitet.


Fordi jeg skulle starte et sted, valgte jeg at starte med to motiver der rimede lidt på hinanden, nemlig frømotiver. De er ganske vidst ikke begået af samme kunstner, men jeg synes alligevel de taler godt sammen stilmæssigt (og ikke kun motivmæssigt).

Som sådan synes jeg, det er en fin detalje, at man køber dem i sådan nogle fancy opbevaringsholdere, men jeg kan - hånden på hjertet - ikke helt lade være med at tænke, at de paprør altså lever på lånt tid i mit hjem. Ganske vidst er det lækkert med lækker og eksklusiv embalage og jeg kan godt lide, at man kan læse om kunstneren ... men det fylder jo helt vildt!

Hvad synes du om glassene? Er der andre, der samler på dem?

Sådan ser rørene ud
Med teksten bagpå om kunsteren - på både engelsk og tysk, selvfølgelig ;)


De fine coasters, der følger med

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at kommentere på min blog! :)

- Katrine.