Puha, det er godt nok ikke fordi det bliver til så mange blogindlæg her på det seneste. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst; energien er simpelthen bare ikke til det.
For en måneds tid siden sagde jeg farvel til et arbejde, som jeg var meget meget glad for og ugen efter startede jeg så på et nyt. Der går enormt meget energi med at sætte sig ind i et nyt sted med nye kolleger og nye børn og samtidig har jeg været meget frustreret over at skulle sige farvel til min gamle arbejdsplads. Det kom ikke som en overraskelse for det var jo et barselsvikariat, jeg var ansat i, men det var godt nok hårdt at sige farvel til dem alle sammen for jeg har virkelig aldrig været så glad for en skole, som jeg var for denne her. Jeg har været hele de irrationelle følelsesregister igennem på grund af jobskiftet, inklusiv en vis portion hemmelig vrede mod mit nye job fordi det ikke var det sted, jeg rent faktisk gerne ville være.
Det er meget politisk ukorrekt at have det sådan med jobs i disse tider og - forstå mig ret - det gør da tingene uendelig meget lettere for mig at have arbejde end ikke at have det. Jeg har smagt nok og længe nok på livet som arbejdsløs til at jeg er meget taknemmelig for ikke at være i det system længere for det er på alle måder ydmygende og uværdigt, især med de tæsk, arbejdsløse hele tiden må tage i medierne fra den ene bundusympatiske politiker efter den anden. Jeg blev færdiguddannet lige midt i finanskrisen og arbejde er bestemt ikke en til- eller fravalgsmulighed. Men derfor savner jeg nu stadigvæk min gamle arbejdsplads.
Nå, nok om det. I mellemtiden havde jeg faktisk også fødselsdag i fredags og må nu se i øjnene, at der næste gang bliver 30 lys i lagkagen. Puha! Det er jeg slet slet ikke klar til!!
Tak fordi du læste med - husk at lægge en kommentar J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak, fordi du tager dig tid til at kommentere på min blog! :)
- Katrine.