tirsdag den 17. marts 2015

En dejlig fødselsdag :)

Fredag for to uger siden var det min fødselsdag og dette fejrede jeg ved at have min forældre og L. til aftensmad (L. blev dog resten af weekenden også). Det var en rigtig hyggelig aften med hyggeligt selskab, gode bøffer til hovedret og is til dessert.

Og sikke nogle dejlige gaver, jeg fik.

En fin, lille Lyngbyvase, som hellere snart må blive pyntet op med vintergækker og tilsvarende, som de altid blev i mit barndomshjem. Lige nu står den på amagerhylden men snart må der blomster i. Åh, gid det snart var rigtig forår.


Derudover fik jeg en fin, grå JUNA-dug, et Emile Henry tærtefad samt en tebrevsdims og en dipskål fra Le Creuset. Tebrevsdimsen blev taget brug samme aften og den er bare så fin. For mig er det bare ren luksus med de der små, overskudsagtige brugsting.


Og så fik jeg kongelig porcelæn :) Min fine, lille samling er vokset støt og roligt over de sidste par måneder og nu tæller den også et par krus i mega mussel, en skål i hvidriflet samt en hvidriflet asiet.

Flagene er ikke en fødselsdagsgave - de er bare hjemmesyede og hyggelige :)

Tak fordi du læste med – husk at lægge en kommentar! J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak, fordi du tager dig tid til at kommentere på min blog! :)

- Katrine.